Min erfaring er, at folk kan være nervøse og betænkelige ved at tale med en psykolog, – allermest fordi det er ukendt. For de fleste af os, er det lettere at fortælle om, hvordan vi har det fysisk, end hvordan vi har det psykisk. Heldigvis bliver det hurtigt afdramatiseret, og de fleste får en oplevelse af at samtalerne er brugbare for dem.
I samtalen får du mulighed for i et neutralt og fortroligt rum, at tale om dit liv, både det du har levet, det du lever lige nu, og det du ønsker dig fremadrettet. Du vil opleve, at jeg stiller en masse spørgsmål og dele mine refleksioner med dig.
Formålet med samtalerne:
Jeg vil forsøge at hjælpe dig til at opnå større indsigt i dine udfordringer, mønstre og vanskeligheder. Sammen gør vi os nysgerrige på, hvordan du lever livet, hvordan det passer med dine ønsker og værdier, hvad der er hindringer for dig på vej mod dine ønsker, og hvordan du kan skabe ændringer.
I det fælles ”detektivarbejde” vil du ofte opdage, hvordan fortiden spiller ind på nutiden i form af tanker, vaner og mønstre, som du ikke er opmærksom på i dagligdagen. Øget bevidsthed er det primære mål for samtalerne, – fordi en øget bevidsthed giver mulighed for at foretage valg i retning af det liv og de værdier, som er vigtige for dig.
Forløbets længde:
Der findes ikke nogen regel for, hvor mange gange samtaler, der er nødvendige, – det vurderes løbende. Nogle vil opleve af enkelte samtaler er tilstrækkelig i forhold til deres aktuelle livssituation, andre vil have brug for et længerevarende forløb.
I starten af et samtaleforløb kan det dog være godt at mødes ugentligt, – efterhånden kan der gå længere og længere tid imellem.
ETIK OG TAVSHEDSPLIGT
Som medlem af Dansk Psykolog Forening er jeg underlagt De Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Dertil er jeg som autoriseret psykolog underlagt Psykologloven, hvilket blandt andet indebærer, at jeg som psykolog har tavshedspligt og pligt til at føre journal, at du som klient har ret til aktindsigt i din journal og at du som klient har mulighed for at klage over min faglighed.
KONTAKT PSYKOLOG ULLA SØGAARD I AABENRAA
Mobil: +45 51 95 02 06 | Email: ulla@psykologaabenraa.dk
"Problemer er muligheder i arbejdstøj."
"Hvis man venter for længe med at tage det næste skridt, risikerer man at leve resten af livet på ét ben"
"Man kan ikke vide, hvad vej man skal gå, hvis man ikke ved hvad vej, man vender."
"En vane har lange rødder."
"Det vigtigste er ikke aldrig at falde men at kunne rejse sig efter hvert fald."
Keywords: Aabenraa, Psykolog, oplæg, psykologi, foredrag, terapi, Aabenraa, undervisning, supervision, henvisning fra lægen, Åbenrå, overenskomst med sygesikringen, specialist i psykoterapi, psykologen, lægehenvisning, medlem af Psykolog Foreningen, Aabenraa, Ulla Søgaard, psykoterapi, Opnørplads, psykolog, Opnørgården Åbenrå, kontakt psykolog aabenraa.